Opgave 9
Se filmen DRØMMEN OM EUROPA(tag noter)
Et øjebliksbillede fra 2018 i landsbyen Mineo på Sicilien, hvor Europas største lejr med immigranter påvirker det lille samfund. Lejren blev lukket i juli 2019. Men migranter fra Afrika dør stadig på rejsen over havet væk fra kontinentet. De er uønskede som aldrig før. Hvorfor holder de sig ikke bare væk?
Medvirkende: Elliot Ehiorobo (migrant fra Nigeria), Hassan Abdulla (migrant fra Nigeria) og Christian Groes (antropolog).
Emneord: Migranter, økonomiske flygtninge, Boko Haram, overtro, italiensk politik, dansk politik, Mineo, migrantlejr, Nigeria.
Arbejdsspørgsmål:
- Hvad tror I, grunden er til, at langt de fleste afrikanske migranter, som kommer til Europa, kommer fra demokratiske lande?
- Definer hvad en migrant er i forhold til en flygtning.
- Kom med jeres analyse af, hvorfor afrikanerne fortsat vover at sætte livet på spil for at nå Europa – selvom de godt ved, de er uønskede.
- Hvordan tror I et land som Ghana ville reagere, hvis 50.000 danskere pludselig kom til deres land og påstod, de var flygtninge?
- Skal Europa hjælpe økonomiske migranter fra Afrika, hvis det lykkedes dem at krydse Middelhavet?
I kan finde inspiration og svar på en række spørgsmål på linksiden om Drømmen om Europa. Anvend gerne et digitalt værktøj til jeres præsentation. Der er billeder til rådighed her.