FORMÅL
Baggrund: Vi er alle dybt påvirkede af vores opvækst i Danmark i vores syn på ”sorte” mennesker, ofte uden at vide det. Vi er påvirket af børnebøger, tegneserier, film, vores skolegang, af medierne og af NGO´erne. Hele livet er vi underlagt en mere eller mindre udefinerbar indflydelse fra disse.
Afrikanernes fordomme om os er samtidig lige så stereotype som vores fordomme om dem. Men i dag, hvor tusindvis af mennesker forlader byer og landbyer på det afrikanske kontinent for at søge lykken i Europa, er det nødvendigt at forstå, hvorfor de gør det. Uden vores fordomme i bagagen.
Det handler om at få en forståelse af grundlæggende kulturelle og menneskelige mekanismer i både Afrika og Danmark.







LÆRERVEJLEDNING
AFRIKA – FORDOMME, FAKE NEWS OG FACTS
HVAD? I ti kortfilm udpeges årsager til og konsekvenser af en række problemstillinger, som har med Afrika og vores Afrika-opfattelse at gøre. Filmene (der har en længde på 5-9 minutter) er et debatmateriale. Her optræder både ekspertkilder, erfaringskilder og partskilder.
MÅLGRUPPE: Vi fokuserer på problemstillinger i samfundet både de nære og de globale. Materialet egner sig til undervisning i samfundsfag A på stx, men siden er også velegnet i historiefagets arbejde med kernestof som kulturer og kulturmøder, globalisering og demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
Hjemmesiden kan også med fordel andvendes på hhx i forløb, der fører frem mod studieområdeprojektet. På HF er den oplagt at bruge i samfunds- og kulturfagsgruppen i et områdestudium om Afrika.
Filmene kan også bruges enkeltvis i anden undervisningssammenhæng om f.eks. migration, integration, klima, medier, slavetiden, krænkelseskultur, homofobi og filmhistorie - i fag som dansk, engelsk, mediefag og geografi.
ELEVSPØRGSMÅL: Der er udarbejdet elevspørgsmål til materialet, ligesom der er link til uddybende artikler og radio og video om emnerne, en side med fotos til opgaveaflevering, videoer med flere citater fra interviewpersoner fra filmene og en bonus-side med mere skæve vinkler.
HVORDAN? Flipped Classroom.
Foreslået undervisningsform:
Lektie: Eleverne skal se en film, tage noter og læse en valgfri tekst eller en af læreren anvist tekst fra link-siden.
- Læreren giver en kort præsentation af definitioner. Herefter elevdiskussion af emnets betydning og relevans.
- Igangsættelse af gruppearbejde, hvor eleverne søger flere oplysninger og danner sig meninger baseret på spørgsmålene til emnet.
- Øvelser og opgaver, hvor eleverne skal anvende deres refleksioner og teoretiske viden. Der er en sektion med billeder, som eleverne evt. kan bruge til opgaveaflevering.
- CIRKELPIGEN LAVER RAVAGE (samfundsfag, dansk og historie) Filmens præmis er udtalelser af forskeren Mathias Danbolt, som i flere medier har sagt, at danskerne i høj grad er præget af en selektiv historisk hukommelse, og at den manglende historiske bevidsthed har konsekvenser for ikke-hvide mennesker i det danske samfund. Har han ret? Er det racistisk at have en tegning af en afrikansk kvinde fra en kaffereklame hængende på sin væg? En debatfilm om krænkelseskultur, racisme og reklamer. Medvirkende: Mary Namagambe (offentlig debattør), Kadija Jalloh (model og meningsmager), Christian Groes (antropolog), Angela Brink (journalist og forfatter) og Ulla Holm (sociolog). Emneord: Kulturforståelse, kolonialisme, reklamer, black lives matters, stereotyper, Afrika, integration, krænkelseskultur.
- TARZAN HOS DE SORTE (samfundsfag, historie, dansk) Den unge journalist Henry Morton Stanleys beretninger fra Congo fik mange danskere til at tage arbejde i Fristaten Kongo i perioden 1885 til 1909. De fortalte vidt og bredt om det mystiske Afrika. Mange af stereotyperne fra den tid har bidt sig fast. Medvirkende: Peter Tygesen (forfatter til bogen CONGO – formoder jeg). Emneord: Stereotyper, mediekritik, dokumentation, negre, kannibalisme, overmagt, Kong Leopold, Belgien, danske officerer, geografiundervisning.
- PIGER OG PYGMÆER (historie, samfundsfag, dansk) Han blev kaldt Kongo-Jespersen hjemme på fødeøen Bornholm. I Congo var han i 32 år kendt som ”Longwango”. Den lange. Officeren Knud Jespersen brugte sin fritid som pin-up fotograf. Hans billeder og historier fra Congo er forløber for en lang række Hollywood-film. Medvirkende: Ann Vibeke Knudsen (museumsleder emeritus) og Jørn Stjerneklar (fotograf). Emneord: Fordomme, stereotyper, danske officerer i Congo, pornografiske billeder.
- TINTIN FORLADER CONGO (historie, samfundsfag, mediefag) Har de danske NGO´er overtaget dækningen af Afrika? Vi får at vide, at Afrika lider, så vi skal støtte den årlige Danmarksindsamling. Og vi får at vide, at det går bedre og bedre i Afrika fra mediet Verdens Bedste Nyheder. Modsiger de to udsagn ikke hinanden? Og hvor er de danske medier i dækningen? Medvirkende: Henrik Thomsen (udlandsredaktør på Jylland-Posten), Thomas Ravn-Pedersen (chefredaktør for Verdens Bedste Nyheder) og Peter Tygesen (journalist og redaktør på Global Nyt). Emneord: Medier, u-landsbistand, indsamlinger, udviklingstendenser i Afrika, Verdens Bedste Nygheder, hjælpeorganisationer.
- FORBUDT KÆRLIGHED (samfundsfag, biologi, engelsk) Hvorfor er homoseksualitet strafbart i så mange afrikanske lande? I Uganda var regeringen ligefrem på et tidspunkt klar til at indføre dødsstraf. Filmen handler om homofobi, sex og religion i Afrika. Medvirkende: Jonas Mugaba (ung homoseksuel aktivist) og Paul Tajuba (journalist). Emneord: Homoforbi, religion, sex, undertrykkelse, aktivisme.
- GULDKYSTEN (historie, samfundsfag, dansk) I 1792 udstedte Christian 7. ”Forordning om Neger-Handelen”, der forbød handel med slaver. I årevis sejlede vi ellers først varer og siden slaver ud fra Ghana. Men hvem sørgede egentlig for at fange slaverne? Og skal vi sige undskyld til ghaneserne? Medvirkende: Ulla Holm (sociolog), Philip Amoa-Mensah (guide på Elmina Castle), Mary Consolata Namagambe (blogger) og Kadija Jalloh (model og meningsmager). Emneord: Slavehandel, kolonitid, Afrika, Guldkysten, skyldsspørgsmål.
- DOMMEDAG NU (samfundsfag, engelsk, geografi) FN forudser, at adgang til vand om kort tid vil være den største årsag til krige og konflikter på det afrikanske kontinent. Filmen handler om den skræmmende kombination af klimaforandringer og befolkningstilvækst. Er der nogle løsninger? Medvirkende: Amor Emmanuel (universitetsuddannet taxachauffør), Miyo Tophas Mugisa (universitetsuddannet kioskejer), Ian Kairu (gymnasieelev), Helen Nyliri (direktør for Uganda Bureau of Statistics) og Paul Tajuba (miljøjournalist). Emneord: Tørke, klima, befolkningstilvækst, uddannelse.
- JEG TROR IKKE PÅ DET! Folkedrab og fake news (samfundsfag, historie, religion) Der er folk, som mener, at folkedrabet i Rwanda i 1994 slet ikke burde kaldes et folkedrab – fordi det i virkeligheden var et dobbelt folkedrab. Men er det sandt? En film om at overleve et folkedrab. Og om, hvorfor der findes folk, der benægter sandheden. Medvirkende: Innocent Nkundiye (overlever) og Jørn Stjerneklar (fotograf under folkedrabet). Emneord: Folkedrab, holocaust-benægtere, fake news, dobbelt-folkedrab, Rwanda.
- DRØMMEN OM EUROPA (samfundsfag, dansk, engelsk) I juli 2019 lukkede Italien Europas største migrant-lejr i byen Mineo på Sicilien. Italien havde fået nok af uindbudte gæster. Men migranter fra Afrika dør stadig på rejsen over havet væk fra kontinentet. De er uønskede som aldrig før. Så hvorfor holder de sig ikke bare væk? Medvirkende: Elliot Ehiorobo (migrant fra Nigeria), Hassan Abdulla (migrant fra Nigeria) og Christian Groes (antropolog). Emneord: Migranter, økonomiske flygtninge, Boko Haram, overtro, italiensk politik.
- DRØMMEN DER BRAST (samfundsfag) Kan man løse affolkning i udkantsbyer ved at give migranter fri bolig og adgang til velfærdsgoder? I landsbyen Riace gjorde en italiensk mand forsøget. Det var så stor en succes, at magasinet Fortune i 2016 udnævnte ham til at være én af de 50 mest betydningsfulde ledere i verden. Men så gik det galt... Medvirkende: Domenico Lucano (tidl. borgmester), Tony Owusu (migrant), Elvis Edos (migrant) og Daniel Yaboah (migrant, skraldemand og tolk). Emneord: Integration, migranter, venstrepopulisme, højrepopulisme, Italien, udkantsbyer, Afrika.
Der kan arbejdes med en lang række faglige mål i kombination, alt efter hvor meget af materialet, man anvender. Fra STX-læreplanen for A-niveau 2017:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå på et fagligt grundlag.
- Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.